Your browser does not have cookies enabled, which is blocking some important YouNoodle features.
Please enable this in your browser to make full use of the website.
På tirsdag byder iværksættercafeen velkommen til Thomas Dietz Godt fra Center for Socialøkonomi.
Thomas vil på tirsdag angribe konceptet iværksætteri fra en helt anden vinkel. Omdrejningspunktet er hvordan sociale, økonomiske og miljømæssige problemer kan løses så det skaber værdi for samfundet og for din virksomhed.
Center for Socialøkonomi beskæftiger sig netop med social entreprenørskab og Thomas Dietz Godt er ekspert i at udvikle innovative koncepter, der skærper virksomheders økonomiske potentiale. Han vil komme ind på hvordan virksomheder gennem velgørende formål kan opnå positiv omtale og dermed styrke virksomhedens brand.
På iværksætter cafeen på tirsdag lærer du at:
- handle på dine interesser for eller indignation over problemer i samfundet
- Omsætte samfundsudfordringer til fornetning
- Bruge dine innovative evner på at udvikle koncepter ud fra et social økonomisk perspektiv
Iværksættercaféerne er et af de tilbud Aarhus Entrepreneurship Centre har til studerende, der overvejer iværksætteri som en karrieremulighed. Iværksættercaféerne er 11 foredrag hen over efteråret, og dermed 11 skridt mod at starte sin egen virksomhed. Det skridt Thomas Dietz Godt skal hjælpe de studerende med at tage, er at gøre samfundsproblemer til gode forretninger.
2. Jeg vil gerne noget mere ud
Velkommen til endnu en omgang af "Jeg vil gerne noget mere ud"
‘Jeg vil gerne noget mere ud’ er en eventrække, der henover vinteren 10/11 giver nysgerrige studerende muligheden for at netværke med folk med anden akademisk baggrund og samtidig se en fremmed uddannelsesinstitution indefra. Det vil sige at vi forventer gæster fra hele AU, Ingeniørhøjskolen, Arkitektskolen etc.
Dette arrangement finder sted på Aarhus School of Business og programmet ser således ud:
16.30 Vi mødes ved ASB's hovedindgang
16.40 Rundvisning på ASB
17.00 Alumni Gert Borg fra ”Albireo it” og ”klikaline.com” fortæller om at starte selv og være iværksætter.
17.40 "Iværksætterne"
- Morten og Jonas fra IT-Minds fortæller om at have virksomhed samtidig med studierne.
- Kristoffer Okkels fra Camp4 fortæller om at sælge sin iværksætter virksomhed og erfaringerne med det.
18.30 Networking i Klubben (Også for studerende, som ikke går på ASB)
Studerende fra ASB der ikke skal have rundvisning er velkomne til at møde op i U211 kl. 17!
‘Jeg vil gerne noget mere ud’ er blevet til i et samarbejde mellem foreningerne In Spe, UNITY og STARTit.
3. Business Ballroom
Har du nogensinde oplevet at få kontakt med mennesker, der gerne ville hjælpe dig nærmere din drøm og bidrage til, at du realiserer dine potentialer og får igangsat dine idéer? Et netværksmøde hvor du møder tre konkrete personer, der alle har noget med til dig – og hvor du også har mulighed for at bidrage positivt til deres liv?
Nu har du mulighed for at få helt konkrete kontakter, idéer, muligheder og inspiration matchet præcist med det, du er optaget af i dit job eller din virksomhed lige nu. Det er idéen at skabe en win-win-situation med udgangspunkt i dansen, hvor begge dansepartere føler sig opløftet, inspireret og klar til at sætte nye initiativer i gang.